Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland har udgivet Annette Østergaard Schultz's bog: Pligtarbejde og lystarbejde. Historie om at bryde veje i Nordvest- og Midtjylland 1842-1855

For bønderne var det fra enevældens og landsbyfællesskabets tid en del af årets gang at blive tilsagt til offentligt pligtarbejde, såsom skolebyggeri, befordring af embedsmænd og anlæg af veje. Pligtarbejde harmonerede imidlertid dårligt med nye tanker om liberalisering, om den enkeltes økonomiske frihed og ret til at råde over egen arbejdskraft. Ved en ny vejforordning i 1841 begrænsedes pligtarbejdet da også, men stadig skulle bønderne ved naturalarbejde istandsætte og vedligeholde bivejene. Også en del af landevejsarbejdet var pligtarbejde.

Bønderne havde selv en interesse i at få gjort vejene farbare for andet end gåben og ridehestens hove. Et af spørgsmålene i bogen er derfor, om bønderne bag det sure pligtarbejde så den egeninteresse, som gjorde arbejdet mere attraktivt, ja, ligefrem til et "lystarbejde" ?

Bestyrelsen af arbejdet på de mindre landeveje og biveje blev ved forordningen overladt de nye sogneforstanderskaber og amtsråd. De lokale og regionale råd tog da også generelt fat om problemet med stor ildhu. Men de var ikke ene om opgaven. Sogneforstanderskaberne skulle samarbejde med to hold embedsmænd, henholdsvis sognefogderne og politimestrene, og de stod samtidig under amtsrådets tilsyn. Amtsrådet for sit vedkommende blev ledet af endnu en embedsmand, amtmanden, og stod under tilsyn af Rentekammeret. En anden vigtig aktør var beboerne selv. De skulle udføre arbejdet, og de havde i høj grad også en mening om, hvor vejene skulle gå. Der var mange interesser på spil, og vejen blev derfor ofte en stor udfordring, ja sågar en virkelig styrkeprøve for det lokale selvstyre. Kildematerialet er tungt af konflikter mellem de forskellige typer af aktører. De nye veje, som blev brudt, var også det uprøvede lokale og regionale selvstyres.

Den dygtige, men også egenrådige amtsvejinspektør Sørensen, den stædige gårdejer Niels Søndergaard i Sejerslev på Mors, som ikke ville have en vej til at gå over sin mark, og politimester Rummelhoff i Nykøbing, som syntes, at den nye lokale selvstyre mest var til besvær, er nogle af de "aktører", som man møder i Annette Østergaard Schultz's bog.

Bogen, som udkom i februar 2000, har et omfang på 346 sider, og koster 250 kr. plus forsendelse.